Årlig APV forebygger nedslidning

Når du vælger Egerbyg får du en leverandør og/eller samarbejdspartner, der prioriterer arbejdsmiljø og sikkerhed højt.
Vi udfører hvert år en arbejdspladsvurdering (APV) bl.a. for at forebygge uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og tunge løft, som kan føre til skader og nedslidning hos vores ansatte.

Psykisk arbejdsmiljø

Vi ønsker en arbejdsplads med god trivsel og motiverede medarbejdere, der har lyst til at tage ansvar.
Vi afholder medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år for at få en dialog om, hvad den enkelte medarbejder har af ønsker omkring personlig og faglig udvikling, trivsel på arbejdspladsen og samarbejdet med ledelse og kolleger.

Som ansat i Egerbyg får man et stort ansvar, hvis man ønsker det og vores medarbejdere er i vid udstrækning selv med til at tilrettelægge deres arbejdsopgaver.

Grøn smiley

Egerbyg har gennem mange år haft en grøn smiley, der uddeles af arbejdstilsynet som et bevis på, at virksomheden lever op til arbejdsmiljøreglerne.
Du kan derfor trygt vælge os, hvis du ønsker en leverandør, der tager arbejdsmiljøet alvorligt.